Hvad er tandlægeskræk?

Tandlægeskræk er det folkelige udtryk for at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er et misvisende udtryk, for det er ikke tandlægen, der skræmmer. Det handler mere om frygt for behandlingen og instrumenterne.

Odontofobi

Hvis skrækken er så stor, at du undgår regelmæssige tandlægebesøg – eller slet ikke går til tandlæge – er det så slemt, at patienten kan siges at lide af odontofobi.

Vi hjælper gerne patienter, der lider af “tandlægeskræk” og ønsker hjælp til at tackle ubehaget.

10 gode råd fra Tandlægeforeningen

Angst for tandbehandling har mange udtryksformer og grader. Ofte har angsten noget at gøre med din måde at tænke på. Ved at følge nogle enkle råd kan du aktivt være med til at forhindre, at angsten får overtaget, og i stedet lære dig selv at få det bedre med at gå til tandlæge.

  1. Se angsten i øjnene
    Erkend din angst. Gem den ikke væk. Det er ikke flovt at være bange. Der er mange, der lider af såkaldt tandlægeskræk.
  2. Vælg den rigtige tandlæge
    Vælg en tandlæge, du har sympati for. Fortæl, hvorfor du er bange, og hvad du er bange for.
  3. Forbered dig på at komme til tandlæge
    Forbered dig til besøget hos tandlægen ved at lave afspændingsøvelser, som du også skal bruge under behandlingen. Musik kan være en hjælp. Det kan være speciel musik til afspænding eller bare din yndlingsmusik, som du eventuelt kan tage med til besøget hos din tandlæge.
  4. Vær udhvilet og afstresset
    Mød altid veludhvilet og afstresset op til besøg hos din tandlæge. Få en tid om om formiddagen og kom i lidt god tid (5-10 minutter før).
  5. Gå hyppigt til tandlæge
    Få regelmæssige og hyppige aftaler med din tandlæge. Helst hver tredje måned. Overhold mødetidspunkterne, meld ikke afbud.
  6. Stil krav til din tandlæge
    Lav en aftale om, hvad din behandling skal omfatte, forløbet etc.
  7. Hold pause under behandlingen
    Få de pauser under behandlingen, som du behøver. Sig det til din tandlæge, hvis du er bange, og hvis det gør ondt. Sveder du i hænderne, så bed om en serviet til at tørre dem.
  8. Bliv beroliget
    Kan du ikke klare behandlingen, så bed om lokalbedøvelse eller lattergas. I slemme tilfælde kan det være nødvendigt at få beroligende medicin før behandlingen.
  9. Følg med i behandlingen
    For nogle kan det være en hjælp at følge med i behandlingen. Bed derfor din tandlæge om et håndspejl, hvis du gerne vil se, hvad der bliver lavet.
  10. Spørg din tandlæge
    Spørg, hvis der er noget  du ikke forstår, eller gerne vil vide nærmere besked om.

Andre behandlinger

Book DIN TID

Er det tid til et besøg hos tandlægen, så kan du booke din tid online eller ringe til os.

Book din tid

Vores Priser

Hvad koster en behandling hos tandlægen?
Se priserne på de faste og frie ydelser. 

Se priserne